Det spanske boligmarked er i knæ


Som mægler får man ofte spørgsmålet: Hvordan er boligmarkedet i Spanien?

Hvordan er boligmarkedet i Spanien?

Det kommer an på hvem man er. For boligkøberen er det noget af det mest perfekte boligmarked man kan få. Der er stort udbud og priserne er på sit laveste punkt i mange år. Eneste risiko er yderligere prisfald og om det er muligt at få et lån til boligen.

Men for alle andre er det et boligmarked, der er i knæ. I oktober 2011 blev der solgt under 20.000 boliger. Priserne er samtidigt meget lave, og ejendomsskatterne stiger, så det er dyrere at eje. Der bygges ikke nye boliger, så byggebranchen og hele servicebranchen (mæglere, banker, notarer, advokater) mister betydelige indtægter.

Boligkrisen er ikke for evigt

Så vores råd nu er at vente med at sælge til priserne kommer op igen, eller hvis du skal købe, så er det svært at se noget bedre tidspunkt, end når markedet er som det er.

Boliger til reducerede priser i Spanien – er det nu man skal købe?


Boligmarkedet i Spanien udvikler sig ikke så hurtigt

På Costa del Sol i Spanien er de mest spændende boliger købt som ferieboliger, dvs. ikke som primære hjem. For ca. 20 år siden havde vi alvorlig krise, og selvom man kunne se nogen omsætning i markedet, var sommerhusene ekstra hårdt ramt.

Billig feriebolig i Spanien – nu eller om 20 år?

Det er ikke til at vide, om bunden er nået, og i givet fald hvor længe vi skal forblive på bunden.

Det er afgjort billigere at købe bolig nu, end det har været længe, og set i bakspejlet har sommerhuspriserne udviklet sig særdeles gunstigt efter sidste krise.

I Danmark kunne man ikke komme af med et sommerhus, uden at der var tale om foræringspriser. I 2006 – 2007 blev sommerhuse revet væk for priser 3 gange højere.

Sommerhusmarkedet i Danmark var noget sløjt i flere år. Derfor kunne man jo argumentere for, at det nok heller ikke retter sig denne gang så hurtigt.

Vil du købe nu?

Som køber betyder det, at man kan tage den med ro, og finde den helt rigtige bolig. Køb af feriebolig i Spanien er nu med 30% rabat, finansiering er mulig via fx Nykredit og der er intet hastværk med mindre man falder over et af de gode tilbud – boliger til stærkt reducerede priser i Spanien sælges fortsat hurtigt.

Krise i boligmarkedet i Spanien


Dansk ejendomsmægler i Spanien med ryggen mod muren

Dansk ejendomsmægler i Spanien med ryggen mod muren, Flemming Trap

Nogle gange bliver vi spurgt om markedet virkeligt er så slemt som det lyder. Nogle tror, at ejendomsmæglere er som landbruget. Man hører ikke noget i de fede år, men når høsten fejler pives der højlydt.

.

Boligmarkedet i Spanien er også ramt

Lad os gøre det helt klart for alle: Ja, boligmarkedet i Spanien er kollapset – der er stort set ingen omsætning i markedet, og de fleste ejere ønsker ikke at reducere priserne mere end de 20 – 30% vi har set det sidste års tid.

På nuværende tidspunkt sælges der kun til kontantstærke opportunister, der ser tilbage forbi de tidligere kriser i starten af 1970’erne og 1990’erne. Tyve år er der imellem, og vi står nu i den periode, hvor de gode handler kan gøres. Handler, der inden for 5 – 7 år vil skabe nye millionærer. I hvertfald hvis man kan få samme gevinst som mange fik efter sidste krise i 1990’erne.

.

Billige boliger i Spanien

Det eneste problem er at finde det helt rigtige tidspunkt at købe boligerne på. Det rigtige tidspunkt kan man kun identificere historisk, dvs. ved at kigge bagud. Når man sidder i købssituationen vil der altid være en risiko for at man har købt lidt for tidligt eller ikke tids nok.

Lige nu er der store mængder boliger til salg i Spanien – også hvis man søger en billig villa eller en billig lejlighed til salg.

Der er bare ingen garantier for at nu er det rigtige tidspunkt.

.

Dansk ejendomsmægler i Spanien

Betydningen for ejendomsmæglerbranchen er katastrofal. Det er afgørende for ejendomsmæglerne at holde en hvis omsætning af boliger for at overleve.

Ejendomsmæglere med fokus på svenske og engelske købere har det ekstremt hårdt. Køberne har ikke råd til at købe pga. den svage valuta. Fx kom der 60% færre svenskere til Malaga Lufthavn i januar 2009 sammenlignet med januar 2008. Det er en reduktion, der er til at føle på.

De øvrige nordiske mæglere kan holde skruen i vandet via salg til danskere, nordmænd og finner.

.

Betydning for CASA:UNA

CASA:UNA er stadig på banen og markedsfører boliger som om, der ikke er nogen, der har fortalt firmaets medarbejdere, at der rent faktisk er en krise derude.

Den ekstra markedsføring betyder, at mange kunder kommer forbi CASA:UNA, og heldigvis for firmaet, er der også sporadiske salg. Der er ikke mange, men der ser ud til at være nok til at ligge over eksistensminimum. Iøvrigt et niveau, der blev flyttet kraftigt ifm. reduktion i omkostningsniveauet.

CASA:UNA har da også glæde af en hvis spredning i aktiviteterne idet, der også udlejes ferieboliger i Publa Lucia samt langtidsudlejning af boliger på hele Costa del Sol.


Boligmarkedet i Spanien 2009


Nu er det tid til at spå. Det er gratis at spå. Men det er ikke let at spå om fremtiden.

CASA:UNA er en dansk ejendomsmægler på Costa del Sol, og det er klart at vi som sådan også mærker den økonomiske afmatning som følge af den internationale kreditkrise.

I 2008 oplevede boligmarkedet i Spanien en total opbremsning. Der er stort set ikke solgt boliger siden, og de få boliger der sælges i dag i Spanien, sælges for ca. halv pris, når man ser i forhold til 3 år siden.

Eneste boliger, der sælges nu, er relativt uattraktive boliger, hvor ejerne er desperate for at sælge.

2009 vil nok medføre yderligere fald i markedet, således flere boliger vil kunne handles til 50% af hvad det kostede i de “gode dage”.