Ferielejlighed i Benalmadena Costa


Ferielejlighed i Benalmadena Costa

Ferielejlighed til leje i Benalmadena

Skøn lys sydvendt lejlighed med stue og et soveværelse udlejes. Der er plads til 4 overnattende gæster. Lejligheden har fællesområde med tropisk haveanlæg med stor pool.

Alle indkøbsfaciliteter og restauranter er lige om hjørnet, og der er kun 5 minutter gang til stranden og 10 minutter til bycenteret Arroyo de la Miel.
Der er INGEN støj fra trafik eller byggerier.

Have med poolDer er tale om en lejlighed i en lille oase, den lejes ofte af pensionister eller førtidspensionister.

I 2005 blev lejligheden totalrenoveret
– Nye gulve, køkken, badeværelse, hårde hvidevarer, møbler, døre og vinduer. Indretningen er som i et normalt hjem: charmerende og hyggeligt!

Lej ferie Lejlighed i Benalmadena i Spanien

Lejlighed i Marbella – hvad koster det?


Lejlighed i Marbella

Marbella er den eksklusive del af Costa del Sol, derfor kan det nok ikke komme som en overraskelse, at en bolig i Marbella ikke ligger i den billige ende.

Her er en liste med Lejligheder til salg i Marbella.

Spændende lejlighed til salg i Marbella for € 345.000

Lejligheden ligger i en urbanisation med yderst velholdte tropiske haver, 5 swimmingpools, ”boulevarder” med rindende vand, springvand og helt uforstyrrede og fredfyldt omgivelser, alt dette kun ganske få minutter fra restauranter, indkøbsmuligheder og stranden.

Boligen er nyrenoveret og fremstår i dag med nyt moderne åbent køkken med alle elektriske artikler, nye termoruder, nye døre og elektriske persienner.

Der er lys marmor overalt, og begge badeværelser har de samme lyse marmorfliser.

To gode soveværelser, begge med eget bad og toilet, og begge soveværelser har indbyggede skabe.

Stuen - Lejlighed i MarbellaStuen er dejlig stor med en terrasse der kigger ud over en del af haven og en af de 5 swimmingpools.

Fra den hyggelige tagterrasse er der kig til Middelhavet og udsigt mod bjergene.

Fristet? Besøg den beskrevne lejlighed i Marbella Spanien til salg.

Nerja – en international by!


Nerjas befolkning er international - 2008

Seneste frivillige “Nerja consensus” har opgjort ca. 30% af befolkningens 22.000 indbyggere er fra andre lande end Spanien. Costa del Sol har længe været et internationalt område. Spanierne er særdeles åbne, og som dansker kan det være noget af en overraskelse at opleve.

Nerja har altid tiltrukket folk fra hele Europa på grund af det gode vejr, og den flotte kystlinje. Samtidigt har Nerja aldrig været præget af den masseturisme som andre dele af kysten har været udsat for.

 Statistikken siger også lidt om, hvor folk kommer fra:

  1. England: 2.632
  2. Argentina: 589
  3. Tyskland: 522
  4. Sverige: 396
  5. Frankrig: 222

I alt er 78 forskellige nationaliteter repræsenteret i Nerja.

Billig lejlighed i Nerja

Priserne på boliger i Nerja er egentlig lige så høje som på den anden side af Malaga. Derfor er det sjældent ønsket en billig lejlighed i Spanien, der lokker folk til Nerja.

Lejlighed i Nerja Spanien til salg for € 190.000

Rækkehus i Nerja Spanien til salg fra € 360.000

Mæglerens dilemma


Hvis en potentiel køber ikke overholder sin reservationsaftale, mistes retten til køb af boligen, og i princippet mistes også det indbetalte reservationsbeløb. Dette er ikke en positiv situation. Flere forhold spiller ind.

Den potentielle køber har sjældent ønsket at overskride reservationsaftalen, og er der ofte en del bekymring og tvivl, der ligger til grund for den manglende overholdelse.

Boligejeren gennemgår også stress i forbindelse med salget af boligen, og selvom ejeren kan se frem til at indkassere et tabt reservationsbeløb eller del heraf, er det foretrukne udfald næsten altid et salg.

Dilemmaet opstår når en ny potentiel køber træder ind i manegen. Denne køber skal have mulighed for at se boligen og evt. reservere boligen, uanset om en tidligere køber har haft boligen reserveret eller ej. Vel at mærke under forudsætning af at reservationsperioden er udløbet.

Det store spørgsmål for den første potentielle køber er, hvorvidt denne skal have fuld information om de igangværende aktiviteter på den “tabte bolig” eller blot have beskeden: “Boligen er nu reserveret til anden side, og hvis der sker ændringer i dette, vil De blive kontaktet igen”. Koldt og kynisk.

Det er mange penge, der handles med, ligesom der er mange følelser på højkant. I det hele taget, er det farefuldt farvand man begiver sig ud i.

Uanset, så er mægleren tvunget til at følge procedure og kontrakter. Derfor kan der nogle gange opstå situationer, hvor man som dansk ejendomsmægler i Spanien, er nødt til at foretage sig noget, der går ud over andre. Det er aldrig godt, uanset om den potentielle køber ikke har overholdt aftalen.

Puerto Banus – luksus for feinsmeckere!


Puerto Banus 

Var lige et smut i Puerto Banus. Det er ikke for almindelig dødlige. Lørdag skal man ikke tage til Puerto Banus, hvis man vil have ro og fred. Det er markedsdag, og ALLE er i Puerto Banus.

Det gælder også alle de fede biler og de lækre damer. Det hænger jo sammen.

Puerto Banus er mere end det. Der er shopping for de store pengepunge (eller fars kreditkort), gode restauranter, og i det hele taget en god stemning. Der er ingen tvivl om, at Puerto Banus og Marbella er Costa del Sols “upper class”. Der er ingen, der råber i gaden. Ingen slår sine børn. Der er mere overskud.

Boligerne er også noget dyrere i Puerto Banus, men det er da stadig muligt at få boliger med god beliggenhed og pris, der ikke sprænger rimelighedens grænser.

Lejlighed i Marbella Spanien til salg 

Hvad sker der med boligerne i Marbella?


Strandcafé i MarbellaTja, godt spørgsmål. Noget skal der jo ske, for der har været alvorligt brud på retssystemet og misbrug af det offentlige embede. Historierne med den korrupte borgmester, der er sten rig og køber en fodboldklub i Madrid, kender de fleste vel til efterhånden. Den stille medhjælper, Roca, der bare har samlet sammen, og sikkert har samlet mere end borgmester Gil er jo også skønt…

Et par bygner blev revet ned, og en del bygninger står med politibånd, og kan ikke anvendes. Embedsmændene har berøringsangst, for mange tidligere kollegaer er i Alhaurin fængsel. Selv fuld reglementerede byggerier har svært ved at få ibrugtagningstilladelserne. Marbella er en handlingslammet kommune.

Den nuværende borgmester, der iøvrigt er svensk gift, kommer fra et job i Cordoba, hvor der blev ryddet op. Altid smuk og smilende på billederne, men mon ikke Marbellas borgmester er i gang med hovedrengøringen?

Det store spørgsmål er om man kan købe noget i en kommune, der er ramt af efterdønningerne af mange års korruption. Korruptionen i Spanien har været alle steder. Ikke kun på kommunekontoret. Telefonselskabet har altid leveret dårlige linjer og udstyr, hvor beskeden var at udbedringer ville tage uger. Men der var altid en telefonmontør, der kunne komme forbi efter arbejde og lave det.

Det gør ikke korruptionen rigtig. Man skal bare ikke tro, at det kun er foregået på Jesus Gils borgmesterkontor.

Tilbage til spørgsmålet om boligerne i Marbella. Skal du købe bolig i Marbella, så sørg for at alle tilladelserne er i orden, og der er bygget på en grund, der i lokalplanen fremstår som byggemoden. Nogle bygninger er opført helt ud til vandet, i naturreservater og på landbrugsjord. Det er let at finde ud af, så sørg for at få juridisk bistand.

Boliger til salg i Marbella
Lejlighed til salg i Marbella
Villa til salg i Marbella

Mere information om Marbella

På Sydspanien.dk er der information om Marbella.

Boliger til leje i Puebla Lucia – midt i Fuengirola


Puebla LuciaPuebla Lucia er en relativ ukendt bebyggelse lige midt i Fuengirola. Det lyder måske ikke så fedt, men det er en forunderlig oase med grønt græs, palmer, pools og springvand. Underligt nok, går man lige fra hovedgaden og passerer gennem lågerne ind til et område, hvor tiden står stille og fuglene kvidrer.

CASA:UNA har overtaget udlejningen i Puebla Lucia, og derfor er der nu et stort udvalg af lejligheder og huse til leje i Fuengirolas mest eftertragtede urbanisation.

Video fra Puebla Lucia.

Boliger til leje i Puebla Lucia, Fuengirola

Luksus – lejlighed til leje i Fuengirola

Lejlighed til leje i Puebla Lucia i Fuengirola