Nykredit om priserne i Spanien


Priserne i Spanien

Priserne i Spanien faldt i 2012

Det kan næppe overraske nogen, at priserne i Spanien er faldet i 2012. Spanien har været hårdt ramt af krisen siden 2008 og priserne har styrtdykket lige siden. 

De spanske boligpriser faldt, ifølge det officielle boligprisindeks, samlet set med 12,8% i 20123. Siden toppen i 2008 er priserne faldet med tæt på 30%. Det får mange kommentatorer og analytikere til at mene, at de spanske boligpriser er tæt på at nå bunden. Således udnævner BNP Paribas Real Estate 2013 til at være et godt år at investere i spansk ejendom, ligesom PricewaterhouseCoopers ser mange muligheder på det spanske boligmarked.
Hvad angår den regionale prisudvikling i hele 2012 er priserne i Andalucia faldet med lidt over 10%, priserne i Catalonien faldet med ca. 11%, priserne på Balearerne/ Mallorca kun faldet med 7,7% og priserne i Valencia er faldet med 15%.

Bank of Spain

Som beskrevet i seneste International Bolignyt, er det ikke udlændinge der påvirker de spanske købsstatistikker negativt. Således viser de seneste tal fra Bank of Spain, at antallet af udenlandske boligkøbere er steget med hele 17% i 2012. Det er det højeste niveau siden 2004.

Kilde: Nykredit

Reklamer

TV3 – “2 boliger – 1 pris” optaget på Costa del Sol


TV3-2boliger1pris

Flemming Trap, CASA:UNA med TV3’s vært Jon Mikkelsen

CASA:UNA deltog i TV3 “2 boliger – 1 pris”

Spanien er blevet et populært område, nu hvor priserne er kommet ned i et leje, hvor alle kan være med.

TV3 tog emnet op og sammenligner boligerne i Spanien med boliger til samme pris i Tyrkiet – og CASA:UNA stod for boligerne i det spanske.

Det er spændende boliger i det eksklusive område bag Marbella, tæt på golf og grønne områder samt med fin udsigt til havet.

Se udsendelsen kl 18:00 søndag den 5. februar 2012 på TV3

Beskrivelse af  ”2 boliger – 1 pris” på TV3

Er du skrap til at gætte boligpriser? Og drømmer du om at vinde en rejse til udlandet? I ”2 boliger – 1 pris” bliver du klog på, hvor det er bedst, billigst og sjovest at købe en feriebolig. Og hver bolig koster præcis det samme, men det er seerne, der skal gætte prisen. Vi ser på boliger i både Europas metropoler, ødegårde og lejligheder rundt om i verden. Programmets to værter, Rasmus Soele Nielsen og Jon Hasselbalch Mikkelsen, ser i hver udsendelse spændende og fantastiske ferieboliger på to af danskernes foretrukne feriedestinationer. Mens værterne oplever både boliger og rejsemålenes specialiteter, gætter seerne boligpriser. Programmet giver masser af spændende bud på, hvad du kan lave i din næste ferie, når Jon og Rasmus tester de sjoveste, fedeste og vildeste turistaktiviteter i området for hver bolig. Se mere på facebook.com/2boliger1pris

Begge boliger kan du naturligvis finde på CASA:UNAs hjemmeside: www.casauna.dk