Prisudvikling Spanien: Boligerne falder ikke mere


Prisudviklingen i Spanien

De attraktive lejligheder handles fortsat til nedsat pris

De sidste måneder har prisudviklingen ligget nogenlunde stabil, for de boliger CASA:UNA har solgt. Der er stadig prisafslag på 10 – 15.000 euro, altså godt og vel 100.000 kroner, og her der tale om lejligheder med stue, 2 soveværelser og 1 eller 2 badeværelser. Terrasse og havudsigt selvsagt.

Banksalg i Spanien

Mange spaniere benytter sig af bankernes tilbud om, at købe boliger med fuld finansiering. Det er til en bankrente, og der gives 100 – 105% lån. Der er ofte tale om hele bebyggelser, der står tomme, og man kan her samle en 80 kvm lejlighed op, fx i La Duquesa eller tilsvarende område, 20 – 30 km væk fra de populære byer som fx Fuengirola, Mijas og Marbella.

Tvangsauktioner og konkurssalg i Spanien

Desværre, for både køber og den som er gået konkurs, er der en lang tradition for at bankernes eget personale aftager de bedste boliger først, herefter tilbydes de til partnere og andre de samarbejder med, fx advokater.

Først herefter går de videre på auktion, og det er klart at bankens medarbejdere har god mulighed for at samle billige boliger op, men det er en trist affære for den konkursramte, der ikke får optimal værdi ud af salget.

Reklamer

Boligpriserne i Spanien følger de danske når det gælder sommerhus


flag

Priser i Spanien som i Danmark

Boligpriserne i Spanien

Sommerhuse i Danmark koster det samme som de gjorde i 2004. Sådan er det også med boligpriserne i Sydspanien.

Den generelle prisudvikling i Spanien har været nedadgående siden den internationale finanskrise startede i 2008, og nu ligger priserne på samme niveau som i 2004.

Det samme gælder de danske sommerhuspriser i følge en artikel i EPN, der videre fortæller at sidste gang de danske sommerhuspriser var i bund, blev det efterfulgt af en markant prisstigning. Konklusionen er derfor at man i Danmark kan gøre sig en rigtig god handel ved at købe sommerhus lige nu.

Optimisme er dyr!

Når det går bedre for økonomien og den generelle optimisme stiger, så stiger boligpriserne også.

Mon ikke det samme vil ske i Sydspanien?