Den danske mæglerkæde “home” skriver om sommerhuspriser


home-omtale2-marts2012

Sommerhus i Spanien eller i Danmark?

Prisudviklingen i Danmark har ikke været så hård ved sommerhusene som i Spanien, hvor der er langt større prisfald

Efter krisens start i 2008 er ferieboligerne i Spanien faldet markant i pris. Mere end i Danmark på nuværende tidspunkt.

Man kan derfor drage konklusionen at det er nu man skal købe i udlandet, eller at havde man købt i 2006, så var man hårdere ramt ved ferieboligkøb i Spanien end i Danmark.

Læs hele artiklen hos home

 

 

Reklamer

Salg af bolig i Spanien


Las Naranjos de Marbella

Foto fra Las Naranjos de Marbella

Ejendomsmægler i Spanien arbejder ikke helt som i Danmark. Her er en kort introduktion til forskelle, hvis man skal sælge sin bolig i Spanien.

Mæglersalær

Solgt eller gratis i Spanien betyder bl.a. at vi afholder udgifter til annoncer, og der er absolut ingen udgifter forbundet med at have den til salg hos CASA:UNA. Når den sælges faktureres salær på 5% plus 18% moms, hvilket er højere end i Danmark, men den normale sats i Spanien.

Hvor mange mæglere skal man have i Spanien?

Det er også muligt at have flere mæglere til at arbejde på samme tid på samme bolig. Det er ejerens valg om der indgås en eksklusiv salgsaftale med CASA:UNA, eller der laves aftaler med flere på samme tid. Det er klart, at mæglerens villighed til at kaste annoncekroner efter boligerne er højest for de eksklusive.

Hvis der laver en eksklusiv aftale med CASA:UNA vil boligen allivel indgå i vores partner-netværk med over 100 andre mæglere på kysten, men vi vil altid være til stede ved en fremvisning med en fremmed mægler.

Priser – det spanske boligmarked

Prismæssigt er vi nu tilbage til samme niveau som i 2004/2005, og det betyder, at der har været en reduktion på ca. 40% siden de gyldne dage i 2007/2008.

Danske mæglere i Spanien


2008 er året, hvor vi kommer til at se mange forandringer i boligmarkedet i Spanien. Af de internationale og danske ejendomsmæglere i Spanien, vil flere lukke eller blive lagt om.

Ejendomsmæglerne – hvem vinder?

Med et europæsik boligmarked, der er under pres, vil der næppe være nogen vindere.  Der et tale om overlevere. CASA:UNA er i løbet af de sidste 3 år blevet den største af de danske mæglere på Costa del Sol. Det er vi ikke kommet sovende til.

Opskriften på succes i et presset marked går på kvalitet. Den eneste måde, at overleve på, er at levere fuld service hele vejen. Også efter et salg er lukket.

Samtidigt er det nødvendigt at få markedsført de boliger, der er til salg. Som ejer af en bolig, er det jo vigtigt at vide, at boligen bliver vist til potentielle købere.

Markedet i Spanien tilhører uden tvivl køberne. Priserne er faldet med 10 – 15%, selv på de attraktive boliger. Det er der mange købere, der er klar over, og med det store udvalg, kan man tage den med ro, og finde den helt rigtige bolig til den helt rigtige pris.

Mæglerens dilemma


Hvis en potentiel køber ikke overholder sin reservationsaftale, mistes retten til køb af boligen, og i princippet mistes også det indbetalte reservationsbeløb. Dette er ikke en positiv situation. Flere forhold spiller ind.

Den potentielle køber har sjældent ønsket at overskride reservationsaftalen, og er der ofte en del bekymring og tvivl, der ligger til grund for den manglende overholdelse.

Boligejeren gennemgår også stress i forbindelse med salget af boligen, og selvom ejeren kan se frem til at indkassere et tabt reservationsbeløb eller del heraf, er det foretrukne udfald næsten altid et salg.

Dilemmaet opstår når en ny potentiel køber træder ind i manegen. Denne køber skal have mulighed for at se boligen og evt. reservere boligen, uanset om en tidligere køber har haft boligen reserveret eller ej. Vel at mærke under forudsætning af at reservationsperioden er udløbet.

Det store spørgsmål for den første potentielle køber er, hvorvidt denne skal have fuld information om de igangværende aktiviteter på den “tabte bolig” eller blot have beskeden: “Boligen er nu reserveret til anden side, og hvis der sker ændringer i dette, vil De blive kontaktet igen”. Koldt og kynisk.

Det er mange penge, der handles med, ligesom der er mange følelser på højkant. I det hele taget, er det farefuldt farvand man begiver sig ud i.

Uanset, så er mægleren tvunget til at følge procedure og kontrakter. Derfor kan der nogle gange opstå situationer, hvor man som dansk ejendomsmægler i Spanien, er nødt til at foretage sig noget, der går ud over andre. Det er aldrig godt, uanset om den potentielle køber ikke har overholdt aftalen.