Nykredit om priserne i Spanien


Priserne i Spanien

Priserne i Spanien faldt i 2012

Det kan næppe overraske nogen, at priserne i Spanien er faldet i 2012. Spanien har været hårdt ramt af krisen siden 2008 og priserne har styrtdykket lige siden. 

De spanske boligpriser faldt, ifølge det officielle boligprisindeks, samlet set med 12,8% i 20123. Siden toppen i 2008 er priserne faldet med tæt på 30%. Det får mange kommentatorer og analytikere til at mene, at de spanske boligpriser er tæt på at nå bunden. Således udnævner BNP Paribas Real Estate 2013 til at være et godt år at investere i spansk ejendom, ligesom PricewaterhouseCoopers ser mange muligheder på det spanske boligmarked.
Hvad angår den regionale prisudvikling i hele 2012 er priserne i Andalucia faldet med lidt over 10%, priserne i Catalonien faldet med ca. 11%, priserne på Balearerne/ Mallorca kun faldet med 7,7% og priserne i Valencia er faldet med 15%.

Bank of Spain

Som beskrevet i seneste International Bolignyt, er det ikke udlændinge der påvirker de spanske købsstatistikker negativt. Således viser de seneste tal fra Bank of Spain, at antallet af udenlandske boligkøbere er steget med hele 17% i 2012. Det er det højeste niveau siden 2004.

Kilde: Nykredit